Triggerpunkt terapi

– Magien, som fuldender fysiurgisk massage

Hvad er et triggerpunkt ?

Et triggerpunkt er en lille sammentrækning af muskelfibre, som kan være meget ømt.

Typisk vil triggerpunktet mærkes som en lille ært under huden. Men størrelsen af triggerpunktet, kan varierer fra noget, på størrelse med et sandkorn og til noget, som minder om en valnød. Andre gange kan man slet ikke mærke den. Men der findes teknikker, til at lokaliserer de aktive triggerpunkter, også selvom de ikke kan mærkes.

Stedet hvor triggerpunktet findes, er anatomisk ens på alle mennesker. Men da vi er så forskellig opbygget, kan et punkt på en person være nem at finde, hvor man ved andre, skal lede lidt længere.

Det opstår altid i den motoriske endeplade. Det er der, hvor den motoriske nerveforbindelse fra hjernen, kommer ind i musklen. En muskel kan have mange motoriske endeplader.

Når vores hjerne vil bruge en muskel (bevidst eller ubevidst) sendes signalstoffet acetylkolin ind i endepladen og musklen trækker sig sammen. Stoppes tilførslen af signalstoffet, slapper musklen af.

 

Når et triggerpunkt er opstået, i en del af en muskel, bliver det fastholdt i denne låste position af vores nervesystemet.  Nervesystemet bliver ved at sende signalstoffet acetylkolin, ind i den tilhørende endeplade. Den motoriske endeplade bliver dermed bombarderet med acetylkolin og affaldsstofferne ophobes, lige netop i dette punkt. Man ved ikke hvorfor, nervesystemet bliver ved med at skyde stoffet i punktet, men kun at det sker.

Man er ikke tvivl om man har fat i et triggerpunkt, når man trykker på det. For triggerpunkter har det, som kaldes refleks smerter. Refleks smerterne er fuldstændig kortlagt. Så når man ved, hvor reflekssmerterne skal stråle hen i kroppen, er man således også klar over, at man har fat i det rigtige punkt.

Hvordan opstår triggerpunktet?

Det kan opstå af mange forskellige årsager. Men typisk er det en belastning af ens muskel, som gør udfaldet.

De mest almindelige årsager er :

  • Statisk overbelastning – Ved statisk overbelastning, holder man sin muskel i samme position i lang tid, med en vis tonus (spænding på musklen). Altså er musklen en smule aktiveret hele tiden. Det begrænser tilførslen at frisk blod og forhindrer affaldsstofferne i at komme væk. Her skal man tænke på at en muskel jo virke som pumpe, når musklen bruges. Bliver den ikke brugt, skæres gennemstrømningen i musklen voldsomt ned. Man kan nogle gange mærke, at et triggerpunkt kunne være på vej. Et godt eksempel herpå er ved hækklipning eller malearbejde af loft. Et arbejde i en uvant position, hvor man mærker mælkesyren i sine arme, efter længere tids dårlig eller uvant arbejdsstilling. Mælkesyren er netop ophobning af affaldsstoffer, som ikke kan komme væk og erstattes af frisk blod. Et andet og meget velkendt eksempel er computer arbejde.
  • Akut overbelastning – Det kunne være pludselige hurtige belastninger, såsom et fald, hvor man tager fra i en hurtig reaktion. Et andet eksempel kunne være en ekstra hård belastning som f.eks. tunge løft, hvor musklerne måske ikke er varmet op og klar til løftet.
  • Psykisk påvirkning – Angst og/ eller stress – det sympatiske nervesystem bliver aktiveret

 

Hvordan opløses triggerpunktet?

Der findes en del behandlingsteknikker, for at komme triggerpunkter til livs.

To af de mest udbredte er Triggerpunktsmassage og dry needling (med nåle).

Dry needling er lange akupunktur nåle, som stikkes direkte i triggerpunktet, for at opløse den spænding, som er i musklen. Dette kan være forbundet med en del smerte, alt efter hvilken muskel man behandler. Specielt effektiv er metoden i lægmusklerne, Gasstrocnemius og Soleus, hvor det kan være svært at få ordenligt fat med massage. Omvendt er der steder, hvor det ikke er muligt at bruge Dry needling og det kan være ved f.eks. halsmuskler og de dybe brystmuskler.

Triggerpunktmassage kan sagtens stå alene og blive udført som eneste behandling teknik. Men den er speciel effektiv, hvis den udføres sammen med den fysiurgiske massage. Mange gange er den fysiurgiske massage ikke tilstrækkelig og her kommer triggerpunkt til sin ret. Triggerpunkt massagen er speciel effektiv, ved de helt små triggerpunkter i nakken, som ofte ikke kan mærkes, men som skal føles. Triggerpunkter i meget dybt væv, som rundt ved skulderbladet, er også kun muligt med dybe tryk. Tryk på triggerpunkter foregår lige fra 5 grams tryk, til de mere dybe og fysiske tryk.

Ved triggerpunkts massage løsnes triggerpunktet ved et fysisk tryk. Hvad enten det er energien, varmen eller et vakuum, som opløser triggerpunktet, så er oplevelsen af at behandle på denne måde helt unik og meningsfuld.

Ved både KST og fysiurgisk massage bruges Triggerpunkt terapi i Århus, hos Peder Holm