Hvordan foregår en behandling hos Peder Holm

Hjertelig velkommen

En behandling er altid en personlig affære og for nogle kan det være svært og grænseoverskridende, alt efter hvem man er og hvilken behandling man modtager. Hvor behandling af angst kræver en tålmodig og blid tilgang, kræver en løbers ømme lægmuskel måske ikke helt den samme lange indledende samtale.
Der er således også forskel på en konsultation i akupunktur og en snak inden en gang fysiurgisk massage.

Som udgangspunkt anbefaler jeg, at man til første konsultation bestiller 1 time. Er man i tvivl, kan man skrive en mail / sms eller ringe for at høre nærmere.
Men en time er som udgangs punkt meget passende.

Man booker selv sin tid via bookings systemet LINK og straks efter vil man modtage en bekræftelse på mail.
3 timer før den planlagte behandlingstid modtager man en påmindelse på sms.

Min klinik er beliggende på Elkjærvej 36, 8230 Åbyhøj og den ligger i plan B som er nederste dæk.

Du kan gå ned lang rampen til højre eller bruge hovedindgangen og tage første trappe ned.

Vent venligst i venterummet indtil jeg henter dig ind, tak!

 

Og når du så kommer ind…

Dit første besøg vil altid starte med en indledende samtale, hvad enten det er en Krops terapeutisk behandling (som omhandler bevægapparatet) eller en TCM Akupunktur behandling. En TCM Akupunktur behandling, tager sit udgangspunkt i kinesisk medicin og handler om kroppens balance, derfor er den lidt mere tidskrævende ved første besøg.

Alle gener/problemer med muskler, sener, led og knogler også kaldet bevæg apparatet, vil jeg i første omgang tilgå med krop terapeutisk behandling, det er her jeg ser den største effekt efter få besøg.

Ved lidt mere kroniske cases, samt andre gener, lige fra allergier, migræner, problemer med psyken eller de vitale organer, her bevæger jeg mig over i TCM akupunktur.

En kort forklaring til de to behandlings former jeg bruger:

TCM Akupunktur behandling. Traditionel Chinese Medicine Akupunktur, er østens tilgang til at lave diagnose og behandling. Her er meridian systemet essensielt hvor energien Qi optimalt skal flyde frit. Er der blokeringer, stase eller for høj energi niveau, skal dette balanceres via akupunktur.

En grundig diagnose laves, via spørgsmål om vaner, gener, kost, observation og dette verifiseres med puls og tunge analyse.

Den kropsterapeutiske behandling, her er grundstenen fysiurgisk massage, krydret med de bedste teknikker fra forskellige behandlings former. Det kan være triggerpunkter, øreakupunktur, manuel korrektion af bækken og ryg, posturologi og meget andet…

1: Indledende samtale
En første behandling starter altid med, at vi tager en snak om, hvad der har fået dig til at opsøge mig. Jeg spørger ind til din sygdomshistorie, f.eks. om du har haft nogle ulykker, sygdomme eller operationer, hvor lang tid du har haft problemerne og om du før dette, har haft andre gener.

Alt dette kan have indflydelse på dit nuværende problem. Selv motion og kost vaner kan spille ind. Alle informationer behandles fortroligt, da jeg har tavshedspligt.

Vær opmærksom på at en dybdegående diagnose ifølge kinesisk medicin ved første besøg, vil fylde lidt mere i tid end selve behandlingen, i nogle tilfælde alt tiden.

2: Behandlings delen
Jeg bruger i klinikken engangslagen og et frisk håndklæde til hver ny konsultation, så det behøver du ikke medbringe. Ønsker du at medbringe og bruge eget, er du velkommen til dette.

Jeg kan sætte varme i briksen, og har tæpper og håndklæder til inddækning, så du ligger varmt og behageligt.

Alt efter hvad du kommer med af gener, kan det være at der skal laves nogle bevægelser eller stræk før eller under behandlingen.

Typisk har jeg lidt afslappende musik på, så du kommer helt ned i tempo og slapper godt af.

3: Efter behandlingen
Når jeg er færdig med behandlingen, henter jeg et glas vand, hvis dette ønskes og du får ro og tid at komme op og få tøjet på igen. Vi tager en kort snak om hvad du oplevede og hvad du kan forvente de næste par dage af reaktioner og evt. ømhed.

Herefter planlægger vi et behandlingsforløb og laver en aftale til næste behandling og evt. kunne du være interesseret i et rabat kort, hvis 3 eller flere behandlinger anbefales.

Betalingen foretages som det sidste, helst via mobilepay.

OBS! Efter 3 behandlinger, skal der kunne mærkes en tydelig forskel til det bedre. Er der ingen forandring, tager vi en snak om hvorfor og om du skal forsætte behandling hos mig.

Til sidst lidt info og gode råd.

Vand – Drik gerne rigeligt med vand efter mine behandlinger. Ved behandling og specielt massage, frigives en masse affaldsstoffer som skal transporteres til nyre og lever. Dette står vores lymfe system i høj grad for. Men for at vores lymfe system skal virke optimalt, kræver det rigeligt af vand i kroppen. Er der ikke nok vand til transport af affaldstoffer, ophobes en masse af disse affaldsstoffer igen i samme væv og man er ligevidt. Derfor er det vigtigt at drikke rigeligt.

 

Journal – Jeg skriver altid journal, som jeg gemmer online. Iøvrigt efter data loven. (link) Dermed er jeg altid opdateret inden du kommer ind i klnikken igen, uanset om du lige har været til behandling eller det er længere tid siden. En anden god ting ved journal er at patienten ofte glemmer hvor stærke smerter man har haft, hvor de sad og tidsforløbet.

 

Efter virkninger – Hvad kan du som klient opleve af eftervirkninger, efter en behandling? Det svinger meget. Men nogle oplever intet andet end velbehag, andre får ofte mere ondt de efterfølgende par dage, inden det så bliver meget bedre igen.

Det typiske eller mest normale, er at man er øm de steder der er blevet behandlet og dette varer typisk 1 – 2 dage.

Kroppen vil altid prøve at finde tilbage til det “kendte”. Det vil sige, har man gået rundt i længere tid med en spændt muskel, som jeg så har løsnet, vil kroppen gerne spænde musklen op igen, for det er det “kendte”, indtil vi via behandling eller træning har lært denne muskel nye “vaner”.

 

 

Behandlings frekvens – Hvor lang tid skal det gå mellem behandlingerne ? Der skal minimum gå 48 timer mellem behandlingerne og helst ikke mere end en uge mellem. Det er grundreglen. Men der er selvfølgelig undtagelser, især når man er ved at være færdig behandlet.

 

 

Hvor mange behandlinger skal man have ?  Det typiske er minimum 3. Er der ikke sket nogen fremgang efter 3 behandlinger, tager vi en snak om hvorfor og lægger en plan. Enten er man i en situation, hvor den onde cirkel ikke kan brydes, det kunne være en job situation. Eller det er ganske enkelt ikke en case jeg kan klare. Det skal man også være mand nok til at erkende og sende klienten videre til den rigtige behandling.

 

 

Bookning at ny tid – Efter første behandling, booker jeg oftest til en ny behandling, da tiderne hurtigt ryger inden man har set sig om. Man er jo altid velkommen til at aflyse igen, hvis det ikke lige passer eller behandlingen ikke levede op til forventningerne.