Behandling af skulder og arm
– Skulder leddet er det mest komplicerede led vi har.
Skuldrene er en af kroppens mest komplicerede områder, da armene har den store bevægelighed og styrke som de har. Der sidder mange muskler og sener omkring skuldrene, hver med netop deres speciale. Men selvom hver enkelt muskel har sit speciale, arbejder de altid sammen og hjælper hinanden i alle opgaver. Derfor er det også ret komplekst at behandle.
Er en muskel eksempelvis blevet træt og opspændt, overtager de omkringliggende muskler dennes arbejde. Naturligvis er dette kun en midlertidig løsning, da opgaverne for disse muskler er ret unaturlige og de køres derfor også ret hurtigt trætte og spændte. Dermed er en ond cirkel dannet, som kan brydes ved at fjerne / minimere de arbejdsopgaver som forvoldte problemerne, løsne musklerne med behandling, motionere og styrke musklerne via øvelser.
Har du også problemer med din skulder, så kom og få en behandling af skulder og arm i Århus, hos Peder Holm.

Genkendelige symptomer
- Snurren i armen
- Frossen skulder
- Tennis albue
- Sovende fingre
- Gold albue
- Muse arm
- Muskelspændinger
- Karpaltunnelsyndrom
- Kan ikke løfte min arm
- Smerter i skulderen
Typiske cases i klinikken
Nedsat styrke i armene, samt sovende fingre
Rigtig mange klienter, kommer forbi med snurren i fingrene eller følelsesløshed i fingre. Dette kan skyldes en del ting, men typisk er det spændte muskler, i overarm og skulderen. Det kan skyldes dårlig holdning, mangel på træning eller dårlig arbejdsstilling. Uanset årsagen, løser vi som regel problemet. Sammen finder en måde, hvorpå du fremover undgår problemet genopstår.
Skulderleddet, bevægelighed.
Skulderleddet er det mest komplicerede led vi har. Den store fleksibilitet, samt den store styrke vi har i vores arme, gør det til et unik led. Derfor er det også en af de mest komplicerede led at behandle. Der sidder mange muskler og støtter op omkring leddet og mange sener og ledbånd løber enten igennem eller dertil.
Så hvis man har smerter i skulderen, skal man få den behandlet og trænet i god tid. Jo længere tid man venter, jo længere tid vil det tage at få løst sine spændinger.
Myoser i skulderen
En meget almindelig årsag til smerter i skulderåget er spændinger og myoser i muskulaturen.
De vil ofte føles som en dyb, murrende smerte, der kan være svær præcist at lokalisere. Der kan være udstråling af smerter til armen, hovedet, brystet og skulderbladet. Musklerne kan føles stramme eller stive i det område, hvor der er spændinger. Smerterne forværres typisk ved statisk arbejde, som f.eks. computerarbejde. Ofte findes der lindring ved fysisk aktivitet.
Spændinger og myoser udløses af ensformige gentagne bevægelser, f.eks. ved ensformige arbejdsstillinger, såsom mange timer ved skrivebordet eller i en bil.
Begrænset bevægelighed i skulder ( frossen skulder )
Frossen skulder (adhæsiv capsulitis) er stivhed, smerter og nedsat bevægelse i skulderleddet. Det kan ske efter et traume eller en overbelastning, måske endda ved nogle sygdomme f.eks. diabetes. Vævet omkring leddet bliver stift, der dannes arvæv og skulderbevægelse bliver besværlig og smertefuld.
Skulderleddet bliver bevægelses hæmmet ved de normale dagligdags aktiviteter, f.eks. at tage tøj på, at gå i bad, at køre bil og at sove om natten. Symptomerne kan variere fra milde med let irritation ved almindelige aktiviteter til svære hvor bevægelse af skulderen er helt umulig. Ubehandlet er det ikke usædvanligt, at det kan tage op imod 2 år at komme igennem.
Årsagen er, at bindevævet omkring knogler, ledbånd og sener i skulderen, også kaldet ledkapslen er blevet fortykket, hvilket medfører nedsat bevægelse i leddet. Man ved ikke, hvorfor det sker, men det ses oftere ved personer med diabetes og personer, der har haft deres skulderled immobiliseret i længere tid, f.eks. efter operation eller fraktur.
Tennis og Golf albue
Tennisalbue og golf albue er en betegnelse for en overbelastnings skade. En betændelsestilstand fremkaldt af irritation på muskelhæftet, det fælles sene udspring for underarmens strækkemuskulatur. På ydersiden af albuen ved tennis albue og på indersiden ved golf albue.
Tennisalbuen er hyppigere end golf albuen, op til 7 gange oftere, ser vi tennis albuen.
Symptomerne er lokaliseret på ydersiden af albuen og sommetider ned i underarmen. Det kan f.eks. føles som en trækkende, brændende, snurrende eller murrende fornemmelse. Det kan være der konstant, eller kun når musklerne er i brug – særligt ved bagoverbøjning af håndleddet mod modstand. Der kan også være ømhed ved berøring af muskulaturen og sene udspringet ved albuen. Symptomerne er stort set de samme ved en golfalbue, men her er de lokaliseret på indersiden af albuen.
Andre og udfordrende cases
Ovenstående er de typiske cases jeg ser i min klinik. Der kan selvfølgelig være andre og mere atypiske gener, som skyldes helt andre årsager, men det klarer jeg som regel også. For det er netop de svære og udfordrende cases, som tænder mig, det er her jeg kan nørde og bruge alle redskaber, jeg har lært.
Hvad består en behandling af
Som tidligere nævnt, starter behandlingen med en kort samtale, hvor jeg sporer mig ind på, hvor jeg skal starte min behandling og hvilke redskaber jeg vil bruge. Jeg vil altid forventningsafstemme med klienten, både forventede antal behandlinger, samt behandlings metoder.
Jeg bruger typisk massagen, til at mærke efter spændte muskler og sammenholdt med din historie, pejler jeg mig ind på årsagen. I de fleste tilfælde tjekker jeg for skævheder, som stammer fra et evt. skævt bækken.
Som behandling, bruger jeg typisk massage, akupunktur, øreakupunktur, posturologi, cupping, manuel korrektion, KST og triggerpunkter.