613875943417094

Behandling af Baller og Ben 

– Fundamentet skal som bekendt være iorden.

Klienterne som kommer forbi, med gener i bentøjet, er typisk løbere eller klienter med følgevirkninger fra bækken problemer.  Der er selvfølgelig andre problematikker og dem behandler jeg også.

Men motionister, som oplever smerter i ben, måske baller og derfor er på pause med motionen, er hovedparten af klienterne.

Og behandlingen er simpel. Massage på de rigtige muskler, lidt ændrede vaner og efter typisk 3 behandlinger, er løberen klar til konkurrence igen.

Reglen er, jo længere tid man går med smerter og spændte muskler , jo længere tids behandling kræver det.

Den anden og næsten ligeså udbredte årsag til smerter i ballemuskulaturen, er kompensation af smerter fra lænden.
Rigtig mange danskere, har lænde problemer. Har man ondt i lænden, vil man uden tvivl kompensere for smerter, ved at spænde op de forkerte steder, bevidst eller ubevidst. Her er det typisk ballerne, som er kommet på overarbejde.

 

Typiske symptomer i benene 

  • Iskias smerter
  • Stråling ned i benet (tjek med lægen først)
  • Skinnebens betændelse
  • Kramper i benene
  • Hælspore
  • Udstrålende smerter til hofte, balde og ned i ben
  • Træthed i lænden
  • Smerter foran ved skambenet
  • Smerter i halebenet
  • Piriformis syndrom

Typiske cases i klinikken

Isciasnerven / Piriformissyndrom

Oplever man stærke smerter, skal man søge læge før man kommer i klinikken, da der kan være tale om en diskusprolaps eller en diskusprotrution.

Har lægen sagt god for det ikke er noget alvorligt, kan smerterne skyldes, at musklerne er spændte og trykker på Iskias nerven. Specielt musklen Piriformis er ofte synderen, men andre balle muskler kan også være i spil.

Disse smerter kommer ofte snigende og bliver værre over tid. Det rigtige tryk, kan irritere den store iskiasnerve, som løber fra den nederste del af lænden, igennem balden og ned på bagsiden af benet helt ned til hælen. Smerterne er ofte lokaliseret i lænd og baldemuskulatur, men kan trække ned igennem hele bagsiden af benet. Nervepåvirkning kan give sovende og snurrende fornemmelse ned i foden (føles som om gå på vat). Ofte kan mange normale dagligdags aktiviteter gennemføres, men med tiltagende irritation. Man kan føle en lokal smerte dybt i balden.

Knæ

Knæ problemer kan være komplicerede, da mange ledbånd og sener holder sammen og styrker knæet. Oplever man smerte i sit knæ og ikke har været ude for et traume, kan der være gode chancer for at hjælpe. Mange smerter kommer typisk, fra belastede muskler omkring knæet.

Hælspore

En hælspore er en overbelastning og dermed en irritationstilstand i foden / svangen. Årsagen kan være en spændte lægmuskler, forkert fodtøj, platfod eller nedsat styrke i fodens muskler.

Andre skader / gener i bentøjet

Skinnebens betændelse, kramper i benene og uro i benene. 

 

 

 

Hvad består behandlingen af 

 

Som tidligere nævnt, starter behandlingen med en kort samtale, hvor jeg sporer mig ind på hvor jeg skal starte min behandling og hvilke redskaber jeg vil bruge. Jeg vil altid forventningsafstemme med klienten, både forventede antal behandlinger, samt behandlings metoder.

Jeg bruger typisk massagen til at mærke efter spændte muskler og sammenholdt med din historie pejle mig ind på årsagen. I de fleste tilfælde tjekker jeg for skævheder som stammer fra et evt. skævt bækken.

Til behandling af Baller og Ben i Århus, bruger jeg typisk Fysiurgisk massage, akupunktur, Auriculo terapi, posturologi, Bindevævsmassage, manuel korrektion, KST og triggerpunkter.